Zeppelin- & Garnisonsmuseum Tønder

Museet har åbent lørdage og søndage mellem kl. 11 og kl. 16, fra den 1. maj til og med den 30. oktober.

Klenodie vender tilbage

Frit oversat fra Der Nordschleswiger 20.12.2001

flag

Gerd Uwe Christiansen og Jørgen Hertz Nielsen fra Zeppelin Museet med fanen fra den Kejserlige Marine. (foto: Elise Rahbek)

Fane fra den tyske Kejserlige Marine er hentet hjem til Tønder efter 83 år

Zeppelin Museet glæder sig over at have modtaget et helt specielt klenodie. „Det er ligesom en julegave“ siger Manfred Petersen om fanen, som efter 83 år nu er tilbage i Tønder. „Vi mener med 99,9% sikkerhed at fanen stammer fra luftskibet L-54 som var stationeret i Tønder“ fortæller Manfred Petersen videre.

Fanens historie kan spores tilbage til den engelske angreb på Zeppelinbasen i Tønder den 19. juli 1918. Dette angreb var historisk da det var første gang man angreb mål på landjorden med fly fra et hangarskib. Da de enorme haller til luftskibene blev ramt løb en marinesoldat ind og reddede flaget fra flammerne.

Marinesoldaten kendte Veronika Gläser (født d. 27.dec. 1894) i Tønder og hende betroede han en omhyggligt tillukket pakke. Hun fik besked på endelig ikke at åbne den, da indholdet kunne give soldaten store problemer.
Uheldigvis blev soldaten dræbt under sit næste togt ombord på en Zeppelin og pakken med fanen fik lov at ligge uåbnet i mange år.

Nu syntes Veronika Gläsers efterkommere, familien Christiansen fra Pineborg, i midlertid at det var på tide at fanen atter kom tilbage til Tønder.
„Den passer perfekt i vores samling“ forklarer Manfred Petersen „idet vi allerede har vragdele fra L-54 samt resterne af de bomber som englænderne kastede.“

Manfred Petersen glæder sig over at have endnu en brik til det store puslespil som Zeppelinbasen i Tønder udgør. Zeppelin Museet har ganske vist andre faner fra den tyske Kejserlige Marine, men dette er den eneste som rent faktisk har været brugt på et luftskib i Tønder.

„Fanerne var ophængt bagerst i halefinnen på Zeppelin luftskibene, og denne fane må også have været med på togter over England“ siger Manfred Petersen. Dette kunne forklarer fanens grå og iturevne udseende.