Zeppelin- & Garnisonsmuseum Tønder

Museet har åbent lørdage og søndage mellem kl. 10 og kl. 15, fra maj til og med oktober.

Zeppelin L 3

Længde 158 m
Diameter (max.) 14,86 m
Gasvolume 22.470 m3
Gasceller 18
Antal gondoler 2
Antal propeller 4
Antal besætnings medlemmer
Hastighed 80,6 km/t (22,4 m/s)
Rækkevidde 2.200 km
Tophøjde 2.000 m
Nyttelast 9.200 kg
Tom vægt 16.910 kg
Motorer 3 stk. Maybach C-X på hver 200 hk. Samlet ydelse: 600 hk.
Fabriks-
nummer
LZ 24
Type m
Værft Friedrichshafen
Første tur 11.5.1914
Udtjent Nødlandet og destrueret af besætningen d. 17.2.1915
Togter 27 rekognosceringer. 1 angreb med 370 kg bomber

Historie

Zeppelin L 3 (Luftschiff/luftskib 3) var den Kejserlige Tyske Marines tredje luftskib, med fabriksbetegnelsen LZ 24 (Luftschiff Zeppelin 24).
Da første verdenskrig brød ud var L 3 flådens eneste luftskib. Zeppelin L 1 og Zeppelin L 2 var begge styret ned i efteråret 1913. Flåden var i det dilemma at man på den ene side var meget interesseret i Zeppelineren til rekognoscering over Nordsøen, men på den anden side var betænkelig ved at skyde penge i projektet da Zeppelinerne endnu ikke levede op til forventningerne mht. fart og rækkevidde.
Trods protester fra Zeppelin fabrikken havde man fået gennemført ændringer på Zeppelin L 2 som skulle forbedre ydelsen. Men disse ændringer havde, til dels, også været skyld i L 2’s forlis. Derfor måtte man acceptere at L 3 blev bygget efter samme model som L 1, om end med kraftigere motorer. Kontrakten blev tegnet den 21. marts 1914 og luftskibet var færdigbygget den 11. maj samme år.

De første krigstogter

Til trods for at L 3 langt fra var optimalt til flådebrug kom den i høj grad til at sætte standarden for Zeppelinernes anvendelse under første verdenskrig. Den 11. august 1914 tog L 3 på et rekognosceringstogt ud for den hollandske kyst hvor den med succes identificerede hollandske krigsskibe. Det var første gang at en Zeppeliner udførte en specifik mission i en krig. Allerede den 17. august udførte L 3 endnu en historisk mission. Med udgangspunkt fra Fuhlsbüttel, ved Hamborg foretog L 3 det første langtrækkende rekognosceringstogt, på 300 sømil, forbi Hanstholm og helt til Ryvingen i Norge.

Angreb på England

I 1915 gav Kejser Wilhelm II tilladelse til at flådens Zeppelinere kunne bombe militær- og industrianlæg langs den engelske kyst og i området omkring Themsen, men ikke i selve London. Beslutningen havde været længe undervejs: Kejseren var bekymret for historiske bygninger og den engelske kongefamilies sikkerhed. Samtidig lagde hæren og flåden hindringer i vejen for hinanden i deres rivalisering om at være den første til at angribe England.
L 3 lettede den 19. januar 1915 fra Fuhlsbüttel sammen med Zeppelin L 4 kl. 11 om formiddagen. I togtet deltog også Zeppelin L 6, som var lettet fra den nye flådebase i Nordholz omkring halv ti. Planen var at nærme sig England i dagslys og dermed udnytte flyvetiden til rekognoscering over Nordsøen. Angrebet skulle ske efter mørkets frembrud for at skjule luftskibene for engelske luftforsvarskanoner og jagerfly. Datoen var valgt pga. det kolde og klare vejr i januar måned og fordi det var lige omkring nymåne. Ombord havde L 3 brændstof til 30 timer, 8 stk. 110 punds bomber, 25 stk. brandbomber og 16 besætningsmedlemmer, heriblandt kaptajnløjtnant Hans Fritz.
Kl. 20:50 nåede L 3 England, som den første Zeppeliner nogensinde. Pga. en tiltagende nordenvind valgte Fritz at flyve til Norfolk området i stedet for Humber som oprindeligt planlagt. Navigationen foretog han ved at kaste lysbomber og observere byerne under sig. Kl. 21:20 nåede Fritz til Great Yarmouth, en by med en mindre flåde base. Han kastede 6 stk. 110 punds bomber og syv brandbomber over byen. Angrebet tog ti minutter hvorefter L 3 fløj ud over havet. Kl. 9:40 næste morgen var Fritz og hans besætning tilbage i Fuhlsbüttel.
To dage senere berettede avisen The Times tørt hvordan det fjendtlige luftskib havde bombet bl.a. en have og lavet et stort hul foran tilskuertribunen på væddeløbsbanen. Artiklen afslørede dog også at L 3 havde været tæt på at ramme en bygning der husede et reserve kompagni og også havde kastet en bombe nær byens gasværk. Den materielle skade var begrænset, men to personer mistede livet ved angrebet.
Selv om missionen måske ikke lyder specielt vellykket var det faktisk en præstation, med datidens navigations instrumenter, at Fritz under hele missionen vidste hvor han var og fandt det mål/by han havde udset. I slutningen af krigen tilføjede, de store og mere avancerede Zeppelinere ganske vist England større tab, men ofte var “succesen” helt tilfældig og uden at besætningen anede hvor de var.

Det sidste togt

Omtrent en måned efter tog L 3 ud på sit sidste togt, igen med kaptajnløjtnant Hans Fritz som skipper. L 3 lettede sammen med L 4 den 17. februar kl. 4 om morgenen fra Fuhlsbüttel for at rekognoscere ud for den norske kyst. Den tyske damper Rubens var på vej ad denne rute med forsyninger til Afrika og luftskibene skulle holde øje med at den britiske flåde ikke kom i vejen. En af L 3’s motorer var sat ud allerede ved starten fra Fuhlsbüttel. Da vinden efter få timer vendte til en hård sydlig vind blev situationen kritisk. L 3 havde i forvejen ikke ligefrem overskud af motorkraft og med kun to motorer og i direkte modvind var hjemturen tvivlsom. Kl. 08:40 meddelte Fritz at han vendte om. Han var på det tidspunkt 35 sømil vest for Lyngvig. Omkring kl. 13 sendte Fritz endnu et radiotelegram hvor han bad om hjælp fra flådens skibe. Ved fem tiden satte den anden motor ud. L 3 var kun nået 30 sømil sydpå og var nu ud for Esbjerg. Fritz indså at alt håb om at nå luftskibsbasen i Tønder var ude.
Kl. 17:45 landede han L 3 på Fanøs strand. Besætningen slap uskadt fra en hård landing, og Fritz destruerede luftskibets papirer, før han satte ild til selve skibet med en signalpistol. Besætningen blev interneret i Odense under resten af krigen.

To af de store propeller og enkelte navigationsinstrumenter blev reddet fra vraget. Den ene propel hænger til daglig på Flymuseet i Helsingør. Den anden propel kan ses på Zeppelin Museum Tønder.

Benyttet af den Den Kejserlige Marine på følgende baser:

Johannisthal fra 23. maj 1914.

Fuhlsbüttel fra juni 1914.

Nordholz fra 25. september 1914.

Fuhlsbüttel fra 24. november 1914.

Nordholz fra 5. december 1914.

Fuhlsbüttel fra 23. december 1914.

Kommandanter

Kptlt. Fritz fra 23. maj 1914.

Første Officerer

Oblt. z. S. v. Buttlar-Brandenfels fra 23.05.1914.

Lt. z. S. v. Lynckner fra september 1914.